WEBSHOP ONLINE
Spar dig besværlighederne og få produkterne leveret lige til døren direkte fra vores webshop. - klik her.
FABRIKATOR NYHEDER
Fabikators IGEN på Kickstarter: Se vores nye kampagne på den geniale grumsopsamler til stempelkander. Spar tid, vand og dit afløb. Bestil den før din nabo ! Læs mere
OM OS
Fabrikators er et design- og produktudviklings selskab. Hvad der startede som en ide om at komme nemmere om ved rengøringen af nye... Læs mere her


  KIMIC I/S - mBrush®
Vi mødte Kim Bager og arkitekt Michael Nielsen I Februar 2008 i forbindelse med den årlige køkkenmesse i Frankfurt. De var på udkig efter firmaer, som kunne hjælpe dem videre med deres ide om en magnetisk opvaskebørste. Heldigvis havde de ikke tegnet aftale med nogen, inden vi mødte dem og sidenhen valgte de at placere deres ide hos os. Opgaven med børsten var yderst vanskelig, men efter ca 1½ års intenst arbejde og en række test blev børsten i december 2009 for første gang præsenteret på markedet. Vi er utroligt godt tilfredse med resultatet, der både kombinerer finesse, fantastisk holdbarhed, forbedret hygiejne. Alt sammen pakket ind i et lækkert design.
 
  TODDLER COMPANY (TODDLER)
Toddler bestikket er udviklet sammen med Toddler Company. Bestikket bygger på Josefine Bentzens ideer og prisvindende design udviklet i 2004. Vi så dette gennem en fælles bekendt og kunne ikke stå for formen, samt de åbenlyse funktionelle egenskaber,- så her var igen et produkt med en ekstra dimension. Josefine havde tidligere vist designet frem flere steder bla. andet hos Teknologisk Institut, men beskeden herfra var nedslående ”designet kunne ikke produceres hensigsmæssigt”. Så det var en udfordring, som vi dog gerne tog op og sammen med Ide Pro i Skive lykkedes det på ca 1 år at udvikle bestikket og sætte dette i produktion. Resultatet fås nu i handlen og kastede en flot pris af sig på vejen, da vi i efteråret 2009 løb med den årlige Formland Design Award.
 
  MOEF (LEMONFRIEND)
Lemonfriend citron- og lime presser er en ide, vi kom forbi i forbindelse med vores samarbejde med Model og Effektfabrikken inde på Frederiksberg. Folkene hos MOEF er alle sammen opfindere og får hele tiden ideer, men stod og manglede nogle der kunne lave tingene helt færdige og markedsføre dem. Det blev så os. Vi kunne ikke stå for den lille superenkle løsning på et problem vi alle kender og irriteres over. Slut med fedtfingre, kerner i maden og pletter på tøjet. Mere om dette Klik her.



Fabrikators    I     Mesterlodden 1    I     DK 2820 Gentofte    I     Denmark     I     Phone +45 3211 5678     I     Fax +45 3210 7616     I     Mail info@fabrikators.com